Så voldsomme kan de øgede forsvarsudgifter blive – svarer til lønnen for hele landets sygeplejersker

Det bliver lidt af et paradigmeskift for danskerne og hele den danske økonomi. Sådan lyder det fra flere økonomer på baggrund af meldingerne om, at udgifterne til Forsvaret skal vokse ganske kraftigt over de kommende årtier. For at vise hvordan det paradigmeskift kommer til at se ud, er Danske Bank og den liberale tænketank CEPOS dykket ned i de offentlige udgifter for konkret at se på, hvad de mange ekstra milliarder til Forsvaret svarer til. Det er tydeligt, at det er ganske voldsomt. På nuværende tidspunkt bruger vi hvert år et beløb til Forsvaret, som svarer til næsten to procent af vores BNP. Vores BNP er på næsten 3.000 milliarder om året. Hvor meget udgifterne skal stige, vides endnu ikke. Men hvis de stiger til fem procent af BNP om året, vil det betyde en ekstra udgift på 90 milliarder kroner om året. Hvis de skal stige til 3,5 procent af BNP om året, vil det give en øget udgift på 45 milliarder kroner om året. Og det er en ekstra udgift, som kommer hvert år. Det er således ikke bare ét enkelte år, man skal finde de mange milliarder. Hvis det kun var en investering ét år, kunne finansieringen klares ved at bruge af råderummet eller et træk på statens kæmpestore konto i Nationalbanken eller ekstra lån. Det er alt sammen tiltag, som kun vil påvirke danskernes økonomi og deres hverdag uhyre lidt. Men det er slet ikke det, som der er tale om. »Når man øger udgiften år efter år, løber man tør for penge på et tidspunkt, hvis man ikke finder en mere permanent form for finansiering,« siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen. Her er tre konkrete eksempler på, hvad de ekstra milliarder til Forsvaret svarer til af offentlige udgifter. Eksemplerne tager udgangspunkt i, hvad det vil koste, hvis udgifterne til Forsvaret skal op på 3,7 procent af BNP om året. Det er det tal, som NATOs generalsekretær, Mark Rutte, har nævnt. Det vil give en ekstra udgift på 52 milliarder kroner om året. Mere end hele folkeskolen Der findes over 1.000 folkeskoler i Danmark med et samlet elevtal på næsten 680.000 i 2023 ifølge Danmarks Statistik. Samlet set koster det hvert år knap 50 milliarder kroner at drive vores folkeskoler og lære vores børn at læse og skrive. Det vil sige, at stigningen i udgifterne til Forsvaret svarer til lidt mere end det beløb, vi hvert år bruger på hele folkeskolen. Næsten hele ældreområdet Ældreplejen er også et rigtigt stort område i Danmark, og det kommer til at stige. Vi bruger hvert år omkring 56 milliarder kroner på ældreområdet. Det vil sige, hvis udgifterne til Forsvaret skal stige til 3,7 procent af BNP, svarer det til fire femtedele af vores samlede årlige udgift til ældreplejen. Samtlige landets sygeplejersker Ifølge Dansk Sygeplejeråd, DSR, er der mere end 70.000 sygeplejersker i Danmark. Mens en stigning i forsvarsudgifterne til 3,7 procent af BNP svarer til udgifterne til hele 73.000 sygeplejersker hvert år. Dermed mere end alle de sygeplejersker, som er organiseret i DSR. Hvis forsvarsudgifterne skal helt fem procent af BNP, svarer det til 128.000 sygeplejersker eller langt flere, end vi overhovedet har. Kommer til at fylde mere Hvordan regeringen rent faktisk ender med at finansiere de mange ekstra milliarder til Forsvaret, er naturligt nok usikkert. Det kan sagtens blive en kombination af skattestigninger, nedskæringer andre steder i den offentlige sektor samt reformer, som skal få danskerne til at arbejde mere. CEPOS påpeger, at en del af finansieringen kan ske ved at bruge af råderummet og det faktum, at den danske økonomi på nuværende tidspunkt er overholdbar. Det vil sige, at vi på sigt begynder at få flere penge ind i skat, end der er brug for. Men i det omfang, vi bruger af råderummet eller overholdbarheden, vil det gå fra andre ting, vi vil bruge de penge til. Las Olsen peger på, at der under alle omstændigheder vil være en pris, som kan mærkes. »Hvis Forsvaret skal fylde mere i økonomien, er der andet, som må fylde mindre. Der vil blive produceret mindre i enten den private sektor eller i den del af den offentlige sektor, som ikke er en del af Forsvaret,« siger Las Olsen. Han fremhæver i lighed med tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, at med en ledighed på 2,9 procent vil man ikke bare kunne ansætte flere i Forsvaret i det omfang, der er behov for det, uden at det påvirker resten af arbejdsmarkedet. »Hvis forsvarsudgifterne er finansieret med skattestigninger eller lavere offentlige ydelser, vil der være færre penge for danskerne at bruge på eksempelvis restauranter eller håndværkere. Dermed kan der komme noget arbejdskraft til rådighed fra de brancher,« siger Las Olsen. Samtidig er det værd at nævne, at en del af de ekstra forsvarsudgifter sandsynligvis vil gå til import af våben og udstyr. Det vil ikke kræve ekstra arbejdskraft her i landet, men vil påvirke vores betalingsbalance. Da vores overskud på betalingsbalancen i øjeblikket er ganske stort, vil det nok ikke få den helt store betydning. https://www.berlingske.dk/oekonomi/saa-voldsomme-kan-de-oegede-forsvarsudgifter-blive-svarer-til-loennen-for